Siden 1998 har nyrnberggaarden.dk være et
privatejet
websted. Det vil den blive ved med at være, og den har nu som før intet at gøre med selve
andelsboligforeningen og dens kommende
officielle hjemmeside. Ikke desto mindre
har jeg nu - efter ønske fra
foreningens
bestyrelse - reduceret visse dele af mit websted, så man ikke længere
vil
kunne finde vedtægter, referater, bestyrelsesliste,
boliger til salg osv. Det vil sige ting som jeg har fået
tilsendt i tidens løb netop fra bestyrelsen og fra
beboerne. Den slags 'dokumenter' må man søge efter på
foreningens egen side. Det samme gælder
billeder fra AB Nyrnberggårdens fester siden dens fødsel
i 1995 plus de få
beboerblade som er udkommet efter den tid.
Men fortvivl ikke! :-) Mine websider indeholder stadig masser af andet historisk-nostalgisk
materiale som ikke berøres af ændringen, al den stund det
tilhører mig og ikke foreningen. Og der vil stadig blive
publiceret fotos fra Nyrnberggården og dens arealer. Og
som hidtil er du, kære
webgæst, velkommen til at supplere med dine erindringer
om gaderne og gården og barndommens bolig. Når
bestyrelsen fortæller mig, at dens websted er gjort aktiv og kan
ses ude i Cyberspace, vil der blive linket til det herfra.
Jørgen
Grandt, oktober 2011
Beboelsesejendommen Nyrnberggårdens
tre boligstokke i Sundbyøster på Amager er nu
andelsboligforening. Den bestod
oprindelig af 420
lejligheder fordelt på 3 gange 14 husnumre, som i dag er
en andelsboligforening:
Normalt ser man naturligvis ikke Nyrnberggården fra luften.
Derfor virker de tre lange bygninger, når man betragter dem i
gadeniveau, tilsyneladende lige lange.
Men det er et synsbedrag, som det fremgår af
nedenstående flyfoto. I virkeligheden er Bremensgade-stokken ca. 160 m, Trægården ca. 170 m og
Nyrnberggade-stokken ca. 180 meter lang.
Set halvvejs
fra himlen har vi her Nyrnberggården (t.h.) og Bremergården:
(Prik og forstør!)
Fra ejendommen blev bygget
(1933-34) - på en del af den store havekoloni
Aftenros område - og indtil omkring 2000 havde den 420
boliger, bortset fra i de få år hvor ejendomslederen havde
kontor i Bremensgade 47.
Men i dag (2006) består ejendommen af kun 398 lejligheder!
Det viste sig nemlig at mange af de nye
andelsbolighavere
gerne ville gøre deres bolig større, og
i 2004-06 er ikke mindre
end foreløbig 22 lejligheder
bygget
sammen og gjort dobbelt så
store. Nogle steder er det to lejligheder på
samme etage der er lagt
sammen, andre steder er tale om
lejligheder i to
forskellige opgange - en t.v. og en t.h. Sågar
er der et sted lavet
en indvendig trappe imellem oprindelig to
boliger på hver sin etage! Klik her og se et par billeder fra et
nyindrettet
'dobbelt-køkken' som næsten er værdig til en plads i Bo Bedre.
Fem år senere - i 2011 - er antagelig endnu
flere 2- eller 2½-værelsers boliger slået sammen til
dobbeltstørrelse. Måske er der nu 'kun' omkring 350
lejligheder i Nyrnberggården.
I princippet kunne ejendommen ende med at bestå af kun 210
boliger - én på hver etage, fem i hver opgang - ja,
endda af endnu færre boliger, hvis og når man også
sammenlægger etagerne ...
På flyfotoet herover er ejendommen set fra modsat retning af det nutidige
farvefoto oven over. Det sort-hvide billede er
måske det første som er taget, mens ejendommens tre
blokke var ved at blive bygget i 1933.
Billedet er udsnit af et større fotografi som kan ses på den
eksterne webside
http://www.grandts.dk/Amager/nyrnberggade.htm.
Skilt opsat 2005 på den nordvendte gavl af Bremensgade-blokken.
Forneden på denne side
kan du se skiltene på sydgavlen i Nyrnberggade.
Det er egentlig lidt
hyggeligt, ikke ...
at de ældgamle Columbus-afbrydere med fjederkontakt
stadig sidder på kældervæggene, skønt det er 30 år
siden der kom fast lys i gangene døgnet rundt.
Nede i
'vaskekælderen':
Forstør billedet og læs den
indsatte tekst. Obs! I rammen lidt længere nede står der mere om de
gamle vaskerier og deres udstyr.
Reglement for
Vaske- og Strygerum: Pudsige
- set med nutidige øjne - papskilte som
disse blev i sin tid opsat i vaskerummene, og nogen steder
sidder de der måske endnu. Lad dem dog!
2001 kom der nye gadedøre i alle 42 opgange. Og nye
bagdøre ved
de seks kælderindgange. Det må have kostet
en formue.
Sikringsskab i tørrerum anno 1933:
Mere om ejendommens oprindelige vaskekældre:
Mogens Probst (der som barn
boede i Nyrnberggade) fortæller her om ejendommens vaskerier:
Som jeg husker det fra
1943 hvor vi flyttede ind og frem til ca. 1950 var der følgende
beskedne udstyr i vaskekælderen:
grukedel, gasopvarmet, samme
som på billedet
vaskebænk i træ til at lægge
det varmtkogte tøj på til afløb, og som en hjælp til at
vride de større tøjstykker på
skyllekar ca. 1m i diameter,
bødkerarbejde med spuns til tømning via gulvafløb
en "pagai" af træ til at
håndtere det varme tøj med
Til særligt snavset tøj måtte man
selv medbringe vaskebrædt og forzinket GM balje. Efter en hård opvridning blev tøjet tørret i tørrekælderen,
derefter håndstrøget (vistnok i strygekælderen). Større stykker
måtte hen til rullekonen. Først omking 1950 blev de Vølund-faciliteter der er vist på
billedet installeret, et kæmpefremskridt i forhold til
tidligere. Før den tid husker jeg min mor stå en hel dag fra
morgen til aften i damp og em. Det var et slæbsomt job, man har
svært ved at forestille sig i dag. Strygerullen var i øvrigt gasopvarmet og el-drevet. På billedet ser
man tydeligt gashanen. Gasautomaten skulle fodres med
"gasmønter".
Min bedstemors 'rørepind'
Lige siden
ejendommens lokale vaskerier blev
nedlagt for mere end en
menneskealder siden, har
denne røre-rundt-stok fra gruekedlens tid stået vagt bag mine
skiftende entredøre ...
Endnu eksisterer der i
nogle kælderrum de gamle vaske- og skyllekar af terrasso -
om end de selvsagt ikke længere bruges til dét, som det
fremgår af disse billeder. (SS)
Maj 2008
Marts 2000
Men nogle af de
lokale tørrerum er stadig i brug i 2000. (SS)
Apropos beboervaskerierne:
Rundskrivelse fra 1990 om de
nye vaskemaskiner
Moderne vaskekældernøgler
Vaskemønt til de tidligere
maskiner. Mønterne købte man hos inspektøren.
Bundproppen til et terrassokar,
udødeliggjort af Susan Smith i maj 2008.
Det er sikkert både godt og skidt at den ikke kan tale og fortælle ...
Historiske fakta Ejendommen blev bygget 1933-34 af trælasthandler Harald
Simonsen som senere også byggede bl.a. Hostrups Have på
Frederiksberg. Indtil 1960 var dens officielle navn med
datidens stavemåde (selve gadens navn har altid været med y og
ikke med ü!) Ejendoms-aktieselskabet Nürnberggaarden, og
den blev administreret af et advokatfirma, hvis inspektør
(finere navn for vicevært) havde bolig og kontor i selve
bebyggelsen. Desuden var der ansat en varmemester og en gårdmand. Solskinslejligheder Udlejes
stod der i avisernes lokkende annoncer i 1933. Og den var god
nok: Stuerne i alle tre karreer vendte nemlig mod vest, selvom
opgangene i Trægården og Nyrnberggade lå på husets østside.
Huslejen var relativt høj. En toværelsers kostede 50 kr. og en
2½-vær. 65 kr. om måneden plus varme; det svarede til 2.309 kr.
i 2010-kroner. Men lejlighederne var moderne: centralvarme og
varmt vand, to altaner, terrazzotrapper mod gaden og ingen
bagtrappe, gedigne pulterrum på lofter og i kældre. 25 år efter byggeriets færdiggørelse
- dvs. 1.1.1960 - overtog Københavns Kommune ejendommen for
1 krone pga. en gammel ordning om tilbagekøb. Siden da har
Nürnberggaarden heddet Nyrnberggården - uden 'A/S' foran. Den tidligere
så magtfulde inspektør blev samtidig erstattet med en
lidt
mere beboervenlig
ejendomsleder. Søndag den 23. marts 1980
lykkedes det et flertal af beboere, efter flere forgæves forsøg, at indføre
moderne
beboerdemokrati i ejendommen. Beboerrepræsentation (kaldet B/R)
blev oprettet med fem repræsentanter for lejerne, hvoraf mange i
forvejen var medlemmer af lejerforeningen. Som
en kuriøs spøg fik vi nogle år senere lavet B/R Nyrnberggårdens horoskop
til beboerbladet Græsvænget! Fortolk det selv. Værsgo ...
Omkring 1990
kommer Københavns Kommune for alvor
i økonomiske
vanskeligheder, og i 1994 beslutter den at afhænde alle sine
beboelsesejendomme. Efter mange og lange forhandlinger og
trakasserier går det endelig i hak i efteråret 1995: 51% af
beboerne i Nyrnberggården vedtager at købe ejendommen og omdanne den til
andelsboliger. De fleste af os får vores bolig for en slik. 200
kr. pr. kvadratmeter minus det indskud, som man betalte i sin
tid, og minus saldoen på vedligeholdelseskontoen hvis man havde
sådan en.
Otte år efter overtagelsen er mere end 75% blevet
andelshavere; resten af beboerne lejer stadig deres lejlighed, hvilket
betyder at Andelsboligforeningen Nyrnberggården via sin
administrator også er udlejer!
I foråret
1995 - efter 12 år som formand for beboerne - overlod
undertegnede webmaster
arbejdet og ansvaret til andre. Og et par år efter kom den
effektive og vellidte Doris Mikkelsen til som formand for
andelsboligforeningen. Hun holdt op i 2009. Året før
jeg stoppede i sin tid,
lavede jeg en 'blære-liste' til beboerbladet over de
vigtigste sejre som B/R havde vundet i min
periodes kampe med udlejeren, altså Københavns Kommunes
ejendomsadministration. Listen er medtaget herunder for at folk,
som kan huske hvordan Nyrnberggården så ud for 50 eller 70 år
siden, kan blive en lille bitte bitte smule benovet, mens de
tænker tilbage på gamle dage :-)
Prik og forstør:
De første 9 års forbedringer
efter stiftelsen af andelsboligforeningen kan du se
her!
I
et nummer af beboerbladet
Græsvænget fra
efteråret 1993 har jeg fundet denne lille bøvs, som jeg
åbenbart dengang havde haft behov for at fyre af:
Når det sker jeg kommer
hjem fra mit job og er
stresset, og straks blir ringet op af en lejer og blir
presset - får jeg både lyst at
slå og at bide i græsset
Men sådan har
formanden og bestyrelsesmedlemmerne det garanteret ikke nu om
stunder, hehe ... ;-)
Gasmåler fra 30'erne. Stadig i brug
i ejendommen.
Prøv at fjerne malingen forsigtigt uden at ridse,
og se så hvor flot blank måleren bliver, næsten som et spejl!
To 1997-billeder af
Susans flotte, gamle gasmåler
Bagsiden af Bremensgade 47 fotograferet fra Trægården 6, da vi i
1980 fik udskiftet de gamle altaner som havde betonbund og balustre af
jern. Foto: Susan Smith.
Even Hansen, Trægården
26, på sin nye imponerende Mobylette med nummerplade og det hele -
lynskudt i Græsvænget i starten af 1950'erne.
En af de mange
nyskabelser er opslagstavler i kældergangene, her set i Bremensgade
i marts 2005.
Ligeledes i Bremensgade
har nogle beboere fået lov at male deres kælderrum. 2005
2008: Det ser nu ud til at det er hele kældergangen,
dvs. alle døre til de små rum, som er malet. Dette er
gangen fra 47
til 59 - og den modsatte vej.
To eksempler på nymalede døre fra kældergangen ...
... ind til trappeopgangen; maj 2008.
Istandsatte vægge og helt ny dør fra kælderen ved nr. 53
og ud til trappen og rampen i Græsvænget; maj 2008.
Her både
boede og levede også webmaster engang:
A
= Bremensgade 55, 1. tv. (1942-64) B = Trægården 24, st. th.
(1983-87) C
= Bremensgade 73, 3. th. (1987-2000)
Breslaugade med Nyrnberggårdens
tre såkaldte boligstokke til højre:
Foto: Erik V. Pedersen; 2007
Mogens Probst boede i Nyrnberggade
16 som barn i 1940'erne. Han
fortæller i 2006 bl.a. denne erindring:
"Ved du
hvad der blev af de døre, der sad imellem kældersektionerne
i Nyrnberggården? De blev
taget af og deponeret under krigen, fordi der skulle være
fri flugtvej igennem hele bygningen i tilfælde af brand.
Nej, hvordan skulle du kunne vide det, men de blev altså
købt af Pind i 1948 og anvendt til at bygge et sommerhus af
i Udbyhøj Syd ved Randersfjord. Jeg kom selv
senere til at eje stedet i en årrække, dørene var meget
holdbare, selv som udendørs beklædning. Jeg plejede at
beskrive mit sommerhus som en landejendom med 28 døre, det
lød jo flot, indtil man så knaldhytten. Huset blev først revet ned
omkring 1995."
Tak for erindringsbilledet og for de to fotografier
af det særprægede hus
Den omtalte Pind var Mogens Probsts morfar. Han havde
det lille skomagerværksted i
Bremensgade.
28 mellemdøre fra Nyrnberggårdens
kældergange blev til et sommerhus!
Skiltet herover sidder på hegnet
langs Lergravsvej (2005).
Sjovt nok har institutionen bibeholdt ü og aa i sit
navn; de blev afskaffet i ejendommen Nyrnberggården i 1960.
I
slutningen af 2005 fik to af ejendommens tre blokke
sat navneskilt på for første gang nogensinde.
Længere oppe på denne webside kan du se skiltningen på
nordgavlen af Bremensgade, og herover har vi så - i
den modsatte ende af bebyggelsen -
sydgavlen af Nyrnberggade. NB! Det er
Nyrnberggårdens tre boligkarreer og altså ikke andelsboligforeningen som er opført i
1934-36. Foreningen blev først 'født' i 1995.
I en af de efterhånden mange
sammenlagte lejligheder ser det nye køkken sådan ud!
'Storkøkken' i
Bremensgade anno 2007
En af ejendommens stoltheder: den nye,
gedigne traktor til helårsbrug (2007)
De to salgsannoncer herunder er medtaget som
eksempler på nutidens nydelige køkkener. Når de
som her fotograferes med et vidvinkelobjektiv,
fremstår rummet nærmest som en mindre balsal:
Juni 2011
Op til toppen af siden
Vinteren 2010-11 fastholdt og frosset af Susan Smith:
