Hjem til forsiden

Billeder og tekster på denne webside er beskyttet af
loven om ophavsret.
© 1999-2017 Jørgen Grandt, Århus

Opdateret 20.8.2016


Fotos fra vores første fest

 

Vi var fra 15 til 19 år den påskelørdag i 1959,
da vi holdt vores første 'ungdomsfest' i form af et sammenskudsgilde hos Lille-Henning i nr. 49 på 3. tv.
   Hans rare forældre -- Rita og Orla Nielsen*) - havde pakket dobbeltsengen sammen og overladt os deres soveværelse til at spise og danse i, mens de selv holdt weekend i sommerhuset i Vig.
   Næste dag (foto nr. 4) - da vi havde ryddet op og var kommet til os selv - mødtes vi hos Annelise nede på 1. tv.


Prik og forstør!

Set fra venstre:
Henny - Yvonne - Manne (Johnny) - Yankee (mig) - Annelise - Birgit - Test (Finn) - Finns kusine - Henning
 



Tydeligst ses Yvonne, Jørgen, Finn,
kusinen, Henning og Henny
 



Kusinen, Henning, Finn og Jørgen
 



Johnny, Annelise, Finn, Henning,
Yvonne og Jørgen
 

Billederne er sandsynligvis taget af enten Dixi (Henrik) eller Nolle (Knud); en af dem var med.

Læg bl.a. mærke til de tidstypiske lysekroner, og på billedet i midten kan man ane et eksempel på Nyrnberggårdens oprindelige køkkener: lavt køkkenbord med skabslåger, vægfliser, gasbord med terrazzoplade og stålvaskens støbte forgænger. Nå ja, og så en hvid mælkeflaske.
 


*)
- som man dengang ikke var på fornavn med. Da hed de De og Nielsen, fru og hr. Men da jeg i 1983 flyttede hjem til min barndoms ejendom, og jeg som beboerformand mødte Orla og Rita på gaden og på beboermøder, tog de søde mennesker mig det ikke ilde op at blive tiltalt med du og fornavn. Da var generationerne i øjenhøjde med hinanden.

Genvej til Bremensgade-siden

 

Hjem til forsiden

 

© 1999-2017 Jørgen Grandt, Århus