Petersen, Inspektør
Selv som voksen blev jeg
ofte fyldt
med had og frygt
når jeg mødte Petersen
vores gamle Inspektør med stort 'I'
datidens ejendomsleder
Han var for os som var drenge og piger
i Nyrnberggården i fyrrene og halvtredserne
den inkarnerede Ondskab og Intolerance
den lokale Store Bastian
jantelovens håndhæver
ejendommens beskytter, tidligere bokser
og angiveligt tyskvenlig
Et smil eller et venligt ord fra ham
var som en by i Rusland
selv varmemester og gårdmænd var bange
for Petersen
- for ikke at tale om forældre og især enlige mødre
Utroligt at tænke sig vi unger faktisk var glade dengang
i hvert fald når Petersen ikke var i nærheden
eller i anmarch på sin sorte cykel:
Kan du huske da vi spillede rundbold
ude på kørebanen i Bremensgade
og højst hver halve time råbte Pas på,
der kommer en bil!
Kan du huske da vi brugte gavlene som
fodboldmål
og at vi var tre som kunne kaste en tennisbold
over tagryggen om i Græsvænget
(hvis den ikke landede i tagrenden eller
hos Christiansen på 4. th.)
Kan du huske da vi kæmpede med
juletræsstammer
i gården og var Robin Hood og Lille John og
da vi råbte 5 øre for hatten! og lod
sneboldene suse
efter Olsen og Nedergaard og
da vi legede skjul og sloges og pillede ved
hinanden
i kældergangenes magiske og mærkbart bløde mørke
Kan du huske da vi kørte 6-dages-løb rundt
om beplantningerne i gården og
da vi forvandlede os til Sorte Maske og Tonto
mellem buskene
da vi spillede Land med spejderdolke og
lommeknive
i det sortgrå jordgrus på legepladsen (som
også dengang var upædagogisk og røvkedelig)
Kan du huske vores første smøger i
skraldekælderen
vores bræk i kælderhalsens bladtilstoppede
afløb
og vores huler og hemmelige ligaer i de
knirkende pulterrum
oppe på loftet
hvor vi spillede Terre og byttede
plasticsoldater
Kan du huske da Benny svingede sig i
tæppestativet
mistede grebet og landede med nakken mod
kantstenen
af forskrækkelse
fordi Petersen pludselig stod dér!
Petersen - der som Satan selv
altid fandtes truende i baggrunden
med grå frakke, blød hat og imaginær skrårem
40 år senere chokerer mange ældre beboere mig
når de siger de savner Inspektøren
og
hans forbandede forbud
hans lov-og-orden-holdning som åbenlyst var ganske blottet
for fornemmelse for at
børn er børn
Som voksen er jeg alligevel glad for at have kendt
Inspektør Petersen
og mødt hans sorte livssyn -
blandt andet dét har nemlig altid gjort det klart for mig
at børn til alle tider har brug for
det modsatte af Petersen